Selve stykket - uddraget - bygger på fortællingen om Anders Breivik. Terroristen der bombede Oslo og skød 69 på Utøya. Skrivet af Christian Lollike bygger på en stor mængde ironi, da han flere steder - i form af skuespilleren - gør nar af holdninger Anders Breivik besidder. Ud fra Anders' handlinger vil jeg mene, at der er tale om en form for den idealistiske ondskab. Dette menes på baggrund af, at han erkender sig som gerningsmanden, men han nægter sig stadig skyldig fordi, at han ikke mener, han har gjort noget forkert.
I forhold til identitet kunne ligge en vinkel i aspektet af computerspilsdelen af skrivet, ellers noget med opvæksten og hvordan dette kan påvirke vores liv - han levede med hans mor og søster, moren havde ikke nok overskud til ham.
Hvad med i forhold til ondskab? Er Anders Breivik ond, det ville han nok ikke selv mene. Jeg ville nok mene at han passer under den idealistiske ondskab, da han gør noget vi betegner som ondt, men at han selv ser det som noget godt
SvarSletMen er det omgivelserne fra hans barndom, der har gjort ham ond, eller var han født sådan?
SvarSlet