Knivfødsel - Hvem er de onde?

I Sven Holms novelle Knivfødsel fødes en dag et barn med tre tunger, seks fingre og ingen tæer - noget som lægerne fortæller til barnets forældre, at de i et givet omfang godt kan operere på. Hvad de dog ikke kan operere på, er det faktum, at barnet er født ondt, eftersom det slår voldsomt ud på encephallogrammet og ser dæmonisk ud i sig selv. Uden at hverken moren eller faren har givet deres entydige mening om, hvad der skal ske med barnet, slutter historien med, at barnet dør på hospitalet, mens det iagttages af flere af lægerne.

Denne historie lægger op til flere spørgsmål i forhold til ondskab. Kan et barn fødes ondt? Hvornår er man ond? Er det i virkeligheden lægerne, der er onde og i så fald, hvilken form for ondskab er der tale om?

Først og fremmeste tror jeg på eteologen og dyreforskeren Konrad Lorenz' teori om, at alle fødes med en aggressionsdrift og har en form for ondskab gemt i sig, men at denne ondskab skal dæmmes ned af god opdragelse og omsorg. Dette giver dog ikke grund til at dræbe barnet allerede efter fødslen, da det endnu ikke har vist sit sande jeg. Derudover kan der også stilles spørgsmål ved, om et måleapparat er i stand til at identificere ondskab. Slutteligt - og vigtigst af alt, bør det diskuteres, hvorvidt det er barnet og ikke lægerne og forældrene, der er de onde. Den idealistiske ondskab er kendetegnet ved, at gerningsmanden handler i god tro, for at opnå det han opfatter som et ideal eller noget objektivt godt. Bruges dette begreb på lægernes handling, stiller novellen både spørgsmålstegn til ondskab, men berører også emnet om det uperfekte og det perfekte menneske samt moralen og etikken bag dette.