Den underbevidste Skygge

Psykoanalytisk analyse af Skygge af H.C. Andersen

Freuds psykoanalyse deler menneskets psyke op i tre kategorier: id’et, jeg’et og over-jeg’et, der hver især består af henholdsvis drifter, fornuft og normer. Id’et og over-jeg’et er hele tiden i konflikt med hinanden, hvor resultatet af denne konflikt bliver jeg’et. Sammenlignes psykoanalysen med Skyggen af H.C. Andersen, kan Skyggen sammenlignes med id’et og Den Lærde Mand med over-jeg’et. Disse to personer er hele tiden i konflikt med hinanden, hvor Skyggen er den onde, der forsøger at overtage og dominere, og hvor Den Lærde Mand er så moralsk og samvittighedsfuld, at han ikke nærer mistanke om det, der er ved at ske. Han er så at sige ikke bevidst om Skyggen og Skyggens handlinger, hvilket også peger på, at Skyggen kan sammenlignes med id’et.

Den Lærde Mand en meget naiv og god mand, hvor Skyggen er mere kynisk og manipulerende. Den Lærde Mand havde så meget tillid til Skyggen i starten, at han lod ham gå ind i naboens stue for at komme tilbage med mere indsigt og viden om, hvad der foregik derinde. I forhold til psykoanalysen kan det direkte overføres til, at Den Lærde Mand, der er så naiv og god, som han nu engang er, har et kæmpe overjeg, der må have undertrykt skyggen (id'et) igennem hele sit liv. Når man i følge psykoanalysen hele tiden begrænser sit id - sine drifter, vil det til sidst eksplodere som en dampkoger, hvilket ses når Skyggen overtager Den Lærde Mand og til sidst dræber ham. Alt dette lægger op til diskussionen om hvorvidt vi mennesker indeholder både godt og ondt, og hvorvidt vi er født onde eller bliver onde.