Knivfødslen 

I Sven Holms novelle Knivfødslen, bliver et barn født med tre tunger, seksfingre på hver hånd og ingen tær. Nogle af lægerne giver forældrene lidt håb, ved at sige at de kan operere på barnet, og at det med tiden vil blive bedre. Dog sker der det at barnet slår voldsom ud på encephallogrammet, hvilet vil sige at det er ondt. Dette kan lægerne ikke gøre noget ved, og uden nogen konkret bemærkning så dør barnet på hospitalet i hovedstaden.

Før har vi hørt spørgsmålet kan børn fødes onde?

Hvis jeg skal komme med min egen mening så nej, selvfølgelig bliver vi ikke født onde eller til at gøre onde gerninger. Jeg vil mene at det afhænger at vores opvækst i form af hvordan miljøet påvirker os lidt ligesom Watson. Modsat mig og Watson, så mener eteologen og dyreforskeren Konrad Lorzens at ondskab er medfødt. Men for at man kan bestemme om et barn er ondt fra fødslen så bliver vi vel nødt til at definere ondskab først. Med et måleapparat om encephallogrammet, så må vi gå ud fra at de i novellen har defineret det i en form for en skala, hvor denne måske kunne diskuteres. For er vi egentlig onde inden vi får diagnosen? Og hvor går grænsen henne for hvornår man er normal og hvornår man er ond?

Alle mennesker har vel en form for ondskab i sig, men gad vide om det betød at vi alle ville blive defineret som onde i det såkaldte encephallogram.