Ideologikritisk metode

Ved den ideologikritiske metode sættes teksterne i relation til den tid og det samfund de er skrevet i.

Skyggen af H.C Andersen fra 1847 er skrevet under romantismen, hvor der forekom øget fokus på det enkelte individ og det individuelle, samt det interessante i form af overskridelse af grænser, normer og regler. Det er dette der i denne analyse sættes i sammenhæng med teksten ”Skyggen”

For at vise hvordan teksten kan sættes i sammenhæng med tiden tages udgangspunkt i personkarakteristik af hhv. skyggen, den kloge mand og Poesien.

Den kloge mand beskrives med følgende:

·         Manglende sociale relationer idet han ikke deltager i gadelivet men blot observerer.

·         Ingen lægger mærke til han mangler sin skygge.

·         Forfatter - skriver om det der er sandt, godt og smukt i verden, men ingen er interesseret i at læse hans værker - kan refereres til nationalromantikken.

·         Viljesvag ift. Skyggen hvor han først nægter at agere som sin skygges skygge, men bukker herefter under

·         Få læserfaringer - læser meget og kan ikke se realiteten hvordan skyggen udnytter ham og egentlig er ude efter.

Poesien personificeres gennem en kvinde, der beskrives som følgende:

·         "og midt imellem Blomsterne stod en slank, yndig Jomfru, det var som om ogsaa hun lyste; det skar ham virkelig i Øinene"

·         Følgende nævnes om hendes bolig: "Det var dog ligesom en Trolddom og hvem boede der? Hvor var den egentlige Indgang? Hele Stue-Etagen var Boutik ved Boutik, og der kunde Folk jo dog ikke altid løbe igjennem.". Dette kan betyde at poesien kan symbolisere romantikkens idealer - det der er opnåeligt og muligvis ikke findes i virkeligheden - altså det der ligger uden for vores konkrete virkelighed

Skyggen karakteriseres med følgende:

·         Er først skygge til den lærde mand, hvorefter den ”fødes” gennem den lærde mands ordre

·         Efter skyggen forlader manden skabes den gennem materialisme (penge og tøj), som der sættes pris på i samfundet som der kan ses da han respekteres af andre mennesker. Dette viser den hiearkiske orden i samfundet.

·         Skyggen er meget klog, men kun om andre hemmeligheder

·         Meget grisk og bruger sin viden til at afpresse andre

·         Samvittighedsløs, ingen bamhjertighed, egoistisk

Skyggen kan være et typisk billede på romantismen, fordi den forekommer samtidig som romantikken (den kloge mand og poesien), men modsat romantikken lurer skyggen ind af vinduerne, går altså mod normerne og grænserne i samfundet hvor der er fokus på det indre og det personlige.

Der virker i teksten til at være en kritik af sumfundet, da det er skyggen, som er manipulerende, magthungrende og ond, der ender med at få høj status, mens den lærde mand, der er venlig og ydmyg bliver undertrykt. Der bliver set kritisk på kapitalismen, da denne får gode mennesker til at blive onde, og får dem til kun at tænke på rigdom og magt. På en måde har den lærde mand en falsk bevidsthed, da skyggen er en del af ham, der langsomt overtager ham. Han bliver altså langsomt omvendt fra at være en ydmyg venlig mand, til at være ond og magthungrende, da man kun kan komme op i samfundsklasserne ved at være ond og kynisk