Knivfødsel

Hvad er ondskab? Svaret har jeg ikke selv trods de mange definitioner der ellers kastes i hovedet på os, alt efter hvilken vinkel vi ser begrebet fra. Hvorvidt vi ser det fra en psykologisk vinkel, en filosofisk vinkel eller en religiøs vinkel er svaret aldrig det samme.

I vores religiøse fortid hvor kristendommen dominerede vores samfunds etik og morale var svaret klart. Mennesket er født syndigt og kan være godt ved at leve efter dyderne og forsage djævelen. Men i dag er det langt fra så sort/hvidt. Fælles for ondskaben? Ondskab kan være det vi ikke forstår. Det der afviger fra vores egen forståelse.

Netop dette tages op i novellen ”Knivfødsel” skrevet af Sven Holm. I novellen fødes et barn der, pga. sin mangel af tæer på fødderne, seks fingre på hver hånd og tre tunger associeres med noget dæmonisk. Men disse skavanker kan rettes ifølge lægerne og det er først da en undersøgelse med et Encephallogram, hvor barnet ikke kan holde sig inden for apparatets grænser, at barnets medfødte ondskab står klart for lægerne.

I novellen påstemples barnet af lægerne til at være medfødt ondt, netop fordi det ikke holder sig inden for rammerne og viser dermed sin egen grusomhed. Medfødt ondskab i en lille baby, der er født ved morgenstunden, kommet til verdenen omgivet af knive og herefter påtvunget voldsom smerte gennem kosmetiske rettelser af sit udseende for at det ”vil stadigvæk blive menskligt selv om det bliver sent”.  Men spørgsmålet er, er det virkelig barnet der er ondt i denne sammenhæng? Der trækkes tydeligt tråde til det religiøse syn på ondskab ved at nævne det dæmoniske og sammenligningen ”De stod bøjet over det som vise mænd står bøjet (…) de stod der natten igennem som de vågede”, men med socialpsykologisk tilgang og psykologisk tilgang, er lægerne så ikke det onde?

Vi har i hundredvis af år benyttet det religiøse til at straffe de der skiller sig uden for samfundets normer. Uden for vores moral og etik. Men er det ikke netop vores handlinger, pga. manglende accept og manglende forståelse, som gør os til det onde? Hvorvidt vi brænder hekse, mobber andre eller stempler et nyfødt barn som ondt fordi det ikke passer ind i vores rammer. Som jeg ser det vil novellen belyse dette. Den ældgamle ondskab - det dæmoniske, dør måske som solen der står op igen, klar erindringsløs og hvid, men trods uvidenheden om dens tilstedeværelse, vil ondskaben altid være der i en form eller en anden.