H.C. Andersen er en dansk
forfatter og digter. Han er Danmarks mest populære forfatter, og er også kendt
rundt om i verdenen. Han har skrevet flere tekster der henvender sig
forskellige aldersgrupper. Han er født i Odense d. 2 april 1805, og døde i
august 1875. H. C. Andersen har skrevet eventyr, rejseskildringer og
erindringsværker. Hans eventyr flytter synsvinklen fra de vedtagne, men også
indskrænkede, normer for hvordan mennesker opfatter verden til en position
hinsides selvtilstrækkeligheden. Hans Christian Andersens eventyr og historier
overskrider det tidsbundne og det personlige. Hans Christian Andersen har skabt
fortællinger som taler til læsere på tværs af planeten i forskellige
aldersgrupper. Fortællingerne er blevet udgivet på flere forskellige sprog.
Disse historier og fortællinger lever stadig videre efter 125år på bagen. I
hans novelle ’Skyggen’ som handler om den lærde mand og hans skygge. Manden
rejser ud i verdenen for at opleve andre lande og møde andre folkeslag, og hans
skygge følger ham. Men en dag bliver skyggen væk fra manden og kommer ikke
tilbage.
I forhold til biografisk
læsning, har den lærde man træk som minder om H. C. Andersen selv, f.eks. det
at være social akavet, og blive udelukket, bl.a. fra poesien og balletskolen.
Derudover ville han gerne skrive om det ’gode, skønne og sande’ og samtidig
ville han gerne opnå rigdom og berømmelse (begær) som skyggen.
Denne historie kan underforstået
handle om: En far og en søn. Eksempel: s. 4 linje 18-20 ”... det ved De nok,
har fra barnsben trådt i deres fodspor. Så snart De fandt, jeg var moden til at
gå alene ud i verden, gik jeg min egen vej.” Eftersom H. C. Andersen er meget
selvbiografisk, skulle han have haft en søn, som han ikke har. Sønnen skulle
have forrådt ham, eller også forrådte han sin egen far. Det kan også være, at
hans far døde af en sygdom, og at HCA simpelthen bare gav op, fordi han kunne
se, det var håbløst at prøve. Jeg tror ikke det skal tolkes sådan, at han
forrådte hans egen far.
Godt at I går helt ind i det biografiske baggrunddstof om Andersen - det er netop noget, man gør i en biografisk læsning! Jeres første betragtninger og analyser er helt fine, det knækker dog lidt over i forhold til jeres fortolkning af det udvalgte citat. Det er bestemt et interessant citat, som man sagtens kan (over)fortolke på i en biografisk læsning. Hvis vi tillader os selv at gøre dette, kunne man i stedet sige, at Andersen her tillægger Skyggen træk, der minder os om, at skyggen er "vokset op" hos den lærde mand, og er en slags "barn" af ham. Trækker vi dét billede af Skyggen videre ind i en biografisk læsning, kunne man forstå det således, at Andersen i sin jagt på poesien gennem livet har kendt denne følelse af at bære rundt på en skyggeside, som vokser og vokser, indtil den får sit eget liv. Det kan fx være, som I skriver, begæret efter rigdom, når det, han oprindeligt søgte, var Poesien.
SvarSlet