Teaterforestillingen Manifest 2083 - Jeanette

Teaterforestillingen Manifest 2083 handler om det manifest Breivik udgav da han udførte massemord på den norske ø Utøya o sprængte en bombe i Oslo. Teksten her handler om hvordan den skuespiller der skulle spille Breivik i teaterforestillingen har brugt meget forberedelsestid på at prøve at forstå hvorfor Breivik gjorde som han gjorde. Breivik skrev i manifestet på omkring 1500 sider meget detaljeret hvorfor han tog de valg han gjorde. Efter hans mening var det han gjorde en nødvendighed og det helt rigtige at gøre for at kunne skabe hans billede af det perfekte samfund. Breivik ser alle der er modstandere af ham som ond og dette forstår man o godt fordi han mener at det han gør vil kunne rede os og have gavn for os i den sidste ende. Mens vi ser ham som ond og sindssyg fordi han mente han kunne rede verden ved de handlinger han gjorde. Det ses her tydeligt at ondskab er meget subjektivt alt efter hvem man er. Det er svært at sige at hver gang du gør dette vil du i alles øjne være en ondt mennesker. Fordi her ses det at Breivik prøver at retfærdiggøre sit valg om at slå ihjel hvor man normalt ville mene det e ondt at dræbe andre mennesker. Men fik du et valg op at skulle vælge mellem at lade en person dø men tre fik lov til at leve eller rede en person og lade tre personer leve, hvad ville man så vælge? Her ville man gøre lige som Breivik komme med forklaringer på hvorfor den ene person skulle dø frem for tre. Og på et meget simpelt niveau så er det jo i bund og grund dette Breivik har gjort.

Teaterforestillingen kaldes manifest 2083 omhandler det manifest, som Anders Behring Breivik udgav dagen inden, han sprængte en bombe i Oslo og massemyrdede unge mennesker på øen Utøya. Anders Breivik var af den opfattelse, at hvad han gjorde var rigtigt, så fordi han var imod multikulturalisme og politisk korrekthed, valgte han at begå terror i Norge. Han mente og mener sikkert stadig, at hvad han gjorde var det rigtige, og at hans ide om det ideelle samfund er, hvad vil gavne os alle og redde os i den sidste ende. Så mens størstedelen af vesten ser Anders Breivik som værende vanvittig, sindsyg og ikke mindst ond, så ser han modsat alle os, der ikke deler hans holdninger og meninger, som værende onde. Anders Breivik kæmper for, hvad han tror på, hvor det indebar at dræbe 77 unge mennesker, og dette vil betragtes som værende en form for idealistisk ondskab, da hans ondskab kommer af, at han kæmper for, hvad han tror er det rigtige.

Mandag den 27.3.17 Christian Lollike Manifest - Kristian Thougaard

Selve stykket - uddraget - bygger på fortællingen om Anders Breivik. Terroristen der bombede Oslo og skød 69 på Utøya. Skrivet af Christian Lollike bygger på en stor mængde ironi, da han flere steder - i form af skuespilleren - gør nar af holdninger Anders Breivik besidder. Ud fra Anders' handlinger vil jeg mene, at der er tale om en form for den idealistiske ondskab. Dette menes på baggrund af, at han erkender sig som gerningsmanden, men han nægter sig stadig skyldig fordi, at han ikke mener, han har gjort noget forkert.
I forhold til identitet kunne ligge en vinkel i aspektet af computerspilsdelen af skrivet, ellers noget med opvæksten og hvordan dette kan påvirke vores liv - han levede med hans mor og søster, moren havde ikke nok overskud til ham.

Biografisk læsning - Skyggen af H. C. Andersen

H.C. Andersen er en dansk forfatter og digter. Han er Danmarks mest populære forfatter, og er også kendt rundt om i verdenen. Han har skrevet flere tekster der henvender sig forskellige aldersgrupper. Han er født i Odense d. 2 april 1805, og døde i august 1875. H. C. Andersen har skrevet eventyr, rejseskildringer og erindringsværker. Hans eventyr flytter synsvinklen fra de vedtagne, men også indskrænkede, normer for hvordan mennesker opfatter verden til en position hinsides selvtilstrækkeligheden. Hans Christian Andersens eventyr og historier overskrider det tidsbundne og det personlige. Hans Christian Andersen har skabt fortællinger som taler til læsere på tværs af planeten i forskellige aldersgrupper. Fortællingerne er blevet udgivet på flere forskellige sprog. Disse historier og fortællinger lever stadig videre efter 125år på bagen. I hans novelle ’Skyggen’ som handler om den lærde mand og hans skygge. Manden rejser ud i verdenen for at opleve andre lande og møde andre folkeslag, og hans skygge følger ham. Men en dag bliver skyggen væk fra manden og kommer ikke tilbage.

I forhold til biografisk læsning, har den lærde man træk som minder om H. C. Andersen selv, f.eks. det at være social akavet, og blive udelukket, bl.a. fra poesien og balletskolen. Derudover ville han gerne skrive om det ’gode, skønne og sande’ og samtidig ville han gerne opnå rigdom og berømmelse (begær) som skyggen.

Denne historie kan underforstået handle om: En far og en søn. Eksempel: s. 4 linje 18-20 ”... det ved De nok, har fra barnsben trådt i deres fodspor. Så snart De fandt, jeg var moden til at gå alene ud i verden, gik jeg min egen vej.” Eftersom H. C. Andersen er meget selvbiografisk, skulle han have haft en søn, som han ikke har. Sønnen skulle have forrådt ham, eller også forrådte han sin egen far. Det kan også være, at hans far døde af en sygdom, og at HCA simpelthen bare gav op, fordi han kunne se, det var håbløst at prøve. Jeg tror ikke det skal tolkes sådan, at han forrådte hans egen far. 

Strukturalistisk analyse af skyggen

Ideologikritisk metode

Ved den ideologikritiske metode sættes teksterne i relation til den tid og det samfund de er skrevet i.

Skyggen af H.C Andersen fra 1847 er skrevet under romantismen, hvor der forekom øget fokus på det enkelte individ og det individuelle, samt det interessante i form af overskridelse af grænser, normer og regler. Det er dette der i denne analyse sættes i sammenhæng med teksten ”Skyggen”

For at vise hvordan teksten kan sættes i sammenhæng med tiden tages udgangspunkt i personkarakteristik af hhv. skyggen, den kloge mand og Poesien.

Den kloge mand beskrives med følgende:

·         Manglende sociale relationer idet han ikke deltager i gadelivet men blot observerer.

·         Ingen lægger mærke til han mangler sin skygge.

·         Forfatter - skriver om det der er sandt, godt og smukt i verden, men ingen er interesseret i at læse hans værker - kan refereres til nationalromantikken.

·         Viljesvag ift. Skyggen hvor han først nægter at agere som sin skygges skygge, men bukker herefter under

·         Få læserfaringer - læser meget og kan ikke se realiteten hvordan skyggen udnytter ham og egentlig er ude efter.

Poesien personificeres gennem en kvinde, der beskrives som følgende:

·         "og midt imellem Blomsterne stod en slank, yndig Jomfru, det var som om ogsaa hun lyste; det skar ham virkelig i Øinene"

·         Følgende nævnes om hendes bolig: "Det var dog ligesom en Trolddom og hvem boede der? Hvor var den egentlige Indgang? Hele Stue-Etagen var Boutik ved Boutik, og der kunde Folk jo dog ikke altid løbe igjennem.". Dette kan betyde at poesien kan symbolisere romantikkens idealer - det der er opnåeligt og muligvis ikke findes i virkeligheden - altså det der ligger uden for vores konkrete virkelighed

Skyggen karakteriseres med følgende:

·         Er først skygge til den lærde mand, hvorefter den ”fødes” gennem den lærde mands ordre

·         Efter skyggen forlader manden skabes den gennem materialisme (penge og tøj), som der sættes pris på i samfundet som der kan ses da han respekteres af andre mennesker. Dette viser den hiearkiske orden i samfundet.

·         Skyggen er meget klog, men kun om andre hemmeligheder

·         Meget grisk og bruger sin viden til at afpresse andre

·         Samvittighedsløs, ingen bamhjertighed, egoistisk

Skyggen kan være et typisk billede på romantismen, fordi den forekommer samtidig som romantikken (den kloge mand og poesien), men modsat romantikken lurer skyggen ind af vinduerne, går altså mod normerne og grænserne i samfundet hvor der er fokus på det indre og det personlige.

Der virker i teksten til at være en kritik af sumfundet, da det er skyggen, som er manipulerende, magthungrende og ond, der ender med at få høj status, mens den lærde mand, der er venlig og ydmyg bliver undertrykt. Der bliver set kritisk på kapitalismen, da denne får gode mennesker til at blive onde, og får dem til kun at tænke på rigdom og magt. På en måde har den lærde mand en falsk bevidsthed, da skyggen er en del af ham, der langsomt overtager ham. Han bliver altså langsomt omvendt fra at være en ydmyg venlig mand, til at være ond og magthungrende, da man kun kan komme op i samfundsklasserne ved at være ond og kynisk

Den underbevidste Skygge

Psykoanalytisk analyse af Skygge af H.C. Andersen

Freuds psykoanalyse deler menneskets psyke op i tre kategorier: id’et, jeg’et og over-jeg’et, der hver især består af henholdsvis drifter, fornuft og normer. Id’et og over-jeg’et er hele tiden i konflikt med hinanden, hvor resultatet af denne konflikt bliver jeg’et. Sammenlignes psykoanalysen med Skyggen af H.C. Andersen, kan Skyggen sammenlignes med id’et og Den Lærde Mand med over-jeg’et. Disse to personer er hele tiden i konflikt med hinanden, hvor Skyggen er den onde, der forsøger at overtage og dominere, og hvor Den Lærde Mand er så moralsk og samvittighedsfuld, at han ikke nærer mistanke om det, der er ved at ske. Han er så at sige ikke bevidst om Skyggen og Skyggens handlinger, hvilket også peger på, at Skyggen kan sammenlignes med id’et.

Den Lærde Mand en meget naiv og god mand, hvor Skyggen er mere kynisk og manipulerende. Den Lærde Mand havde så meget tillid til Skyggen i starten, at han lod ham gå ind i naboens stue for at komme tilbage med mere indsigt og viden om, hvad der foregik derinde. I forhold til psykoanalysen kan det direkte overføres til, at Den Lærde Mand, der er så naiv og god, som han nu engang er, har et kæmpe overjeg, der må have undertrykt skyggen (id'et) igennem hele sit liv. Når man i følge psykoanalysen hele tiden begrænser sit id - sine drifter, vil det til sidst eksplodere som en dampkoger, hvilket ses når Skyggen overtager Den Lærde Mand og til sidst dræber ham. Alt dette lægger op til diskussionen om hvorvidt vi mennesker indeholder både godt og ondt, og hvorvidt vi er født onde eller bliver onde. 

ondskab knivfødsel

Sven Holms knivfødsel:

Beskriver begivenhederne efter en fødsel, hvor faderen skal se barnet. Barnet bliver beskrevet fra top til tå, som værende ”normal”, nærmest dæmonisk som lægen siger. - med 3 tunger, 12 fingre, og ingen tæer. Dette får lægerne til at undersøge barnet nærmere, som giver beskeden videre at barnet er ondt, og de mener det hænger godt sammen med at barnet ser så dæmonisk ud.

Analyse:

Vi kender de 4 typer ondskab: sadistisk, instrumentelle, idealistiske og den dumme ondskab. Man kan ikke på nogen måde gå ind og snakke om at barnet bevidst er ondt, da det er helt nyfødt og ikke i stand til at gøre noget vanvittigt bevist, så hvis der overhovedet skal sættes en form for ondskab på barnet er det nok den dumme ondskab.

Så kan vi gå ind og så på forældrene som ikke griber ind i det deres barn bliver anklaget for at være ondt, her er vi nok over i den idealistiske ondskab, og det samme med lægerne.

Knivfødsel - Amanda

Hvad kan man betragte som ondt? Og fødes nogle mennesker onde? Disse spørgsmål er ikke nogle vi beskæftiger os med i hverdagen, og kan derfor være svære at svare på. Novellen ”Knivfødsel” af Sven Holm, belyser teorien om at mennesker kan være født onde.

Allerede i starten af novellen bliver det gjort klart, at det nyfødte barn ikke kan betragtes som almindeligt, da barnet har tre tunger, seks fingre på hver hånd og ingen tæer. Dog mener lægen at dette kan ordnes. Det bliver dog gjort klart, at disser misdannelser ved barnet skyldes, at barnet simpelthen er født ond.

Selv ikke forældrene benægter denne ondskab, men lader i stedet barnet dø, da det jo er født ondt. Dette bliver altså betragtet som det etisk rigtige, da de voldsomme udsving på encephallogrammet, samt barnets misdannede krop betragtes som noget dæmonisk og ondt. Selv fødslen af barnet bliver beskrevet som gruopvækkende, da moderen næsten er bevidstløs af smerter, hvilket indikerer at der vil ske noget dårligt. Barnet der er født ondt ender altså dræbt, samme dag som det er født.

Knivfødslen 

I Sven Holms novelle Knivfødslen, bliver et barn født med tre tunger, seksfingre på hver hånd og ingen tær. Nogle af lægerne giver forældrene lidt håb, ved at sige at de kan operere på barnet, og at det med tiden vil blive bedre. Dog sker der det at barnet slår voldsom ud på encephallogrammet, hvilet vil sige at det er ondt. Dette kan lægerne ikke gøre noget ved, og uden nogen konkret bemærkning så dør barnet på hospitalet i hovedstaden.

Før har vi hørt spørgsmålet kan børn fødes onde?

Hvis jeg skal komme med min egen mening så nej, selvfølgelig bliver vi ikke født onde eller til at gøre onde gerninger. Jeg vil mene at det afhænger at vores opvækst i form af hvordan miljøet påvirker os lidt ligesom Watson. Modsat mig og Watson, så mener eteologen og dyreforskeren Konrad Lorzens at ondskab er medfødt. Men for at man kan bestemme om et barn er ondt fra fødslen så bliver vi vel nødt til at definere ondskab først. Med et måleapparat om encephallogrammet, så må vi gå ud fra at de i novellen har defineret det i en form for en skala, hvor denne måske kunne diskuteres. For er vi egentlig onde inden vi får diagnosen? Og hvor går grænsen henne for hvornår man er normal og hvornår man er ond?

Alle mennesker har vel en form for ondskab i sig, men gad vide om det betød at vi alle ville blive defineret som onde i det såkaldte encephallogram.  

Knivfødsel - Hvem er de onde?

I Sven Holms novelle Knivfødsel fødes en dag et barn med tre tunger, seks fingre og ingen tæer - noget som lægerne fortæller til barnets forældre, at de i et givet omfang godt kan operere på. Hvad de dog ikke kan operere på, er det faktum, at barnet er født ondt, eftersom det slår voldsomt ud på encephallogrammet og ser dæmonisk ud i sig selv. Uden at hverken moren eller faren har givet deres entydige mening om, hvad der skal ske med barnet, slutter historien med, at barnet dør på hospitalet, mens det iagttages af flere af lægerne.

Denne historie lægger op til flere spørgsmål i forhold til ondskab. Kan et barn fødes ondt? Hvornår er man ond? Er det i virkeligheden lægerne, der er onde og i så fald, hvilken form for ondskab er der tale om?

Først og fremmeste tror jeg på eteologen og dyreforskeren Konrad Lorenz' teori om, at alle fødes med en aggressionsdrift og har en form for ondskab gemt i sig, men at denne ondskab skal dæmmes ned af god opdragelse og omsorg. Dette giver dog ikke grund til at dræbe barnet allerede efter fødslen, da det endnu ikke har vist sit sande jeg. Derudover kan der også stilles spørgsmål ved, om et måleapparat er i stand til at identificere ondskab. Slutteligt - og vigtigst af alt, bør det diskuteres, hvorvidt det er barnet og ikke lægerne og forældrene, der er de onde. Den idealistiske ondskab er kendetegnet ved, at gerningsmanden handler i god tro, for at opnå det han opfatter som et ideal eller noget objektivt godt. Bruges dette begreb på lægernes handling, stiller novellen både spørgsmålstegn til ondskab, men berører også emnet om det uperfekte og det perfekte menneske samt moralen og etikken bag dette.

KNIVFØDSEL - EN NOVELLE OM ET ONDT BARN

Novellen 'Knivfødsels', som er skrevet af Sven Holm i 1989, handler om et barn, der bliver født på et provinsbyshospital. Barnet er født med en række unormalheder - såsom tre tunger, seks fingre på hver hånd og ingen tæer på fødderne overhovedet. I starten er lægerne optimistiske og siger, at det er småting, som de sagtens kan rette op på, men på et tidspunkt opdager de på encephallogrammet, at barnet er født ondt. Herfra ændrer lægerne holdning, og de giver udtryk for at situationen er anderledes og værre end før. Barnets forældre vil ikke blande sig i, hvad der sker med barnet, så de og lægerne lader det dø.

Det var et kort resumé af novellen, og helt ærligt… Hvad er det for en tankegang? Jeg ved godt, at novellen er fiktiv, men den provokerer alligevel og sætter nogle tanker i gang. Barnets ondskab bliver beskrevet som et usædvanligt tilfælde, men grusomheden er åbenbart tydelig nok for lægerne. Det, at encephallogrammet ikke vil holde sig inde for apparatets rammer, fortæller lægerne, at barnet er ondt, og barnets førhen harmløse unormalheder bliver pludselig betragtet som ”dæmoniske”.

Et fremprovokeret spørgsmål lyder: kan man fødes ond? Var Hitler født ond? Var Osama Bin Laden født ond? Er Anders Breivik født ond? Kristendommen giver et meget tveægget svar på dette spørgsmål: børn er syndige allerede før fødslen men er samtidig et symbol på renhed og uskyldighed. Hvordan kan børn være begge dele? Og hvordan kan lægerne i novellen beslutte sig for at diagnosticere barnet som ond?

Novellen viser tydeligt et synspunkt, som vi kender fra etologen og dyreforskeren Konrad Lorenz, som argumenterer for, at der bag menneskets ondskab gemmer sig en medfødt og spontan aggressionsdrift - denne drift er imidlertid ikke en drift, der er ond i sig selv. Ondskab er altså medfødt. Personligt hælder jeg mere til psykoanalytikeren Carl Goldbergs teori om, at opvæksten og miljøet påvirker barnet og kan gøre det ondt. Men hvad der er rigtigt og forkert er ikke videnskabeligt bevidst, så hvordan kan vi egentlig vide, hvad der er det rigtige?

Knivfødsel

Hvad er ondskab? Svaret har jeg ikke selv trods de mange definitioner der ellers kastes i hovedet på os, alt efter hvilken vinkel vi ser begrebet fra. Hvorvidt vi ser det fra en psykologisk vinkel, en filosofisk vinkel eller en religiøs vinkel er svaret aldrig det samme.

I vores religiøse fortid hvor kristendommen dominerede vores samfunds etik og morale var svaret klart. Mennesket er født syndigt og kan være godt ved at leve efter dyderne og forsage djævelen. Men i dag er det langt fra så sort/hvidt. Fælles for ondskaben? Ondskab kan være det vi ikke forstår. Det der afviger fra vores egen forståelse.

Netop dette tages op i novellen ”Knivfødsel” skrevet af Sven Holm. I novellen fødes et barn der, pga. sin mangel af tæer på fødderne, seks fingre på hver hånd og tre tunger associeres med noget dæmonisk. Men disse skavanker kan rettes ifølge lægerne og det er først da en undersøgelse med et Encephallogram, hvor barnet ikke kan holde sig inden for apparatets grænser, at barnets medfødte ondskab står klart for lægerne.

I novellen påstemples barnet af lægerne til at være medfødt ondt, netop fordi det ikke holder sig inden for rammerne og viser dermed sin egen grusomhed. Medfødt ondskab i en lille baby, der er født ved morgenstunden, kommet til verdenen omgivet af knive og herefter påtvunget voldsom smerte gennem kosmetiske rettelser af sit udseende for at det ”vil stadigvæk blive menskligt selv om det bliver sent”.  Men spørgsmålet er, er det virkelig barnet der er ondt i denne sammenhæng? Der trækkes tydeligt tråde til det religiøse syn på ondskab ved at nævne det dæmoniske og sammenligningen ”De stod bøjet over det som vise mænd står bøjet (…) de stod der natten igennem som de vågede”, men med socialpsykologisk tilgang og psykologisk tilgang, er lægerne så ikke det onde?

Vi har i hundredvis af år benyttet det religiøse til at straffe de der skiller sig uden for samfundets normer. Uden for vores moral og etik. Men er det ikke netop vores handlinger, pga. manglende accept og manglende forståelse, som gør os til det onde? Hvorvidt vi brænder hekse, mobber andre eller stempler et nyfødt barn som ondt fordi det ikke passer ind i vores rammer. Som jeg ser det vil novellen belyse dette. Den ældgamle ondskab - det dæmoniske, dør måske som solen der står op igen, klar erindringsløs og hvid, men trods uvidenheden om dens tilstedeværelse, vil ondskaben altid være der i en form eller en anden.   

Logbog torsdag d. 6. april

Logbog mandag d. 27. marts

Logbog torsdag d. 23. marts

I dag har vi arbejdet med:

• The Walking Dead, tv-serie. (Medier)
• Postmodernitet
• Moralfilosofi - Bentham (fokus på resultat af handling) og Kant (fokus på intention bag handling)

Logbog mandag d. 13. marts

I dag har vi arbejdet med

• Ondskab fra middelalder til renæssance
• "Skyggen" af H.C. Andersen
• Forskellige læsestrategier i grupper