I et debatindlæg fra Information diskuteres der, om hvorvidt man kan placere Andres Breivik i kategorien "dæmonisk ondskab", da de tanker han havde bag tragedien synes at være styret af hans politiske holdning og ideologi, og tilhører nok snarere kategorien "idealistisk ondskab", eftersom han også erkendte, at han var skyldig men ikke så det forkerte i hans egne handlinger - noget som også kan sammenlignes med nazisterne under anden verdenskrig.

Blogindlæg - Breivik er idealistisk ond

Ondskabsbegrebet benyttes i flere sammenhænge - heriblandt om nordmanden Anders Breivik der påstemples dette efter massakren på Utøya. En artikel der bearbejder ondskabsbegrebet i sammenhæng med Breivik hedder ”Breivik er idealistisk ond”, hvor der er fokus på hvordan en tanke i sig selv ikke kan være ond hvis den forbindes med fornuftig ideologi og dermed tale om idealistisk ondskab.

I sammenhæng med artiklen kan vi derfor diskutere hvorvidt der overhovedet forekommer onde tanker - hvorvidt dæmonisk ondskab overhovedet findes eller kun forekommer i fiktionen. Det er sandt de fleste ser Breivik som ond, men andre ser måske pointen i hans ideologi. På samme måde som andre kan se en del af vores tanker og handlinger som onde, hvor vi måske ser noget helt andet. Så forekommer ondskab overhovedet? Eller er det ikke blot et stempel vi benytter for at legitimere ugerninger?

Begrebet ondskab påstemples derudover aldrig os selv - vi anser aldrig os selv som onde, men tvivler ikke med at dehumanisere andre og skabe fjender vha. begrebet. Ved at drage dette i sammenhæng med artiklen om Breivik er der endda mulighed for at takke Breivik for øjenåbneren. Vi, som vestligt samfund, påstempler muslimer med begrebet ”ondskab”, men Breivik, en norsk, hvid mand passer ligeledes på begrebet og vores fjendebillede ændres. Hvad sagen med Breivik kan understrege for os mennesker er blot at ondskab er en konstant i verden, der er forskellig for alle, som vi hverken kan opspore, udrydde eller plastre på andre.

Breivik er idealistisk ond

Debatindlægget "Breivik er idealistisk ond" handler om Anders Breicik, som er en norsk højreekstremistisk terrorist og massemoder. Han er blevet dømt for bombning i Oslo og massakre på Utøya d. 22. juli 2011. Debatindlægget sætter spørgsmålstegn ved en norsk journalists holdning til, hvorvidt der er tale om ondskab, når der tales om Breiviks handlinger. Den norske journalist, Tor Bach har helt konkret skrevet: "Det er helt fejlagtigt at sige, at det her er ondskab eller nihilisme. Manden handler fuldstændig fornuftbaseret ud fra sit ideologiske ståsted."

Jeg er fuldkommen og helt igennem uenig. Jeg mener, at der er tale om ondskab! Som debatindlæggets skribent påpeger, så findes der flere forskellige former for ondskaber, og netop den idealistiske ondskab passer efter min mening helt perfekt til Breivik.

"Den idealistiske ondskab, hvor en person gør noget ondt i den tro, at det er godt"

Breivik erkendte, at han var gerningsmanden, men han nægtede sig skyldig, da han inderligt mente, at det han havde gjort var rigtigt - at det var nødvendigt, at han intet gjorde forkert. Jeg ville mene, at han passer rimelig godt ind i den idealistiske ondskabs bås, ville du ikke?

Teaterforestillingen Manifest 2083 - Jeanette

Teaterforestillingen Manifest 2083 handler om det manifest Breivik udgav da han udførte massemord på den norske ø Utøya o sprængte en bombe i Oslo. Teksten her handler om hvordan den skuespiller der skulle spille Breivik i teaterforestillingen har brugt meget forberedelsestid på at prøve at forstå hvorfor Breivik gjorde som han gjorde. Breivik skrev i manifestet på omkring 1500 sider meget detaljeret hvorfor han tog de valg han gjorde. Efter hans mening var det han gjorde en nødvendighed og det helt rigtige at gøre for at kunne skabe hans billede af det perfekte samfund. Breivik ser alle der er modstandere af ham som ond og dette forstår man o godt fordi han mener at det han gør vil kunne rede os og have gavn for os i den sidste ende. Mens vi ser ham som ond og sindssyg fordi han mente han kunne rede verden ved de handlinger han gjorde. Det ses her tydeligt at ondskab er meget subjektivt alt efter hvem man er. Det er svært at sige at hver gang du gør dette vil du i alles øjne være en ondt mennesker. Fordi her ses det at Breivik prøver at retfærdiggøre sit valg om at slå ihjel hvor man normalt ville mene det e ondt at dræbe andre mennesker. Men fik du et valg op at skulle vælge mellem at lade en person dø men tre fik lov til at leve eller rede en person og lade tre personer leve, hvad ville man så vælge? Her ville man gøre lige som Breivik komme med forklaringer på hvorfor den ene person skulle dø frem for tre. Og på et meget simpelt niveau så er det jo i bund og grund dette Breivik har gjort.

Teaterforestillingen kaldes manifest 2083 omhandler det manifest, som Anders Behring Breivik udgav dagen inden, han sprængte en bombe i Oslo og massemyrdede unge mennesker på øen Utøya. Anders Breivik var af den opfattelse, at hvad han gjorde var rigtigt, så fordi han var imod multikulturalisme og politisk korrekthed, valgte han at begå terror i Norge. Han mente og mener sikkert stadig, at hvad han gjorde var det rigtige, og at hans ide om det ideelle samfund er, hvad vil gavne os alle og redde os i den sidste ende. Så mens størstedelen af vesten ser Anders Breivik som værende vanvittig, sindsyg og ikke mindst ond, så ser han modsat alle os, der ikke deler hans holdninger og meninger, som værende onde. Anders Breivik kæmper for, hvad han tror på, hvor det indebar at dræbe 77 unge mennesker, og dette vil betragtes som værende en form for idealistisk ondskab, da hans ondskab kommer af, at han kæmper for, hvad han tror er det rigtige.

Mandag den 27.3.17 Christian Lollike Manifest - Kristian Thougaard

Selve stykket - uddraget - bygger på fortællingen om Anders Breivik. Terroristen der bombede Oslo og skød 69 på Utøya. Skrivet af Christian Lollike bygger på en stor mængde ironi, da han flere steder - i form af skuespilleren - gør nar af holdninger Anders Breivik besidder. Ud fra Anders' handlinger vil jeg mene, at der er tale om en form for den idealistiske ondskab. Dette menes på baggrund af, at han erkender sig som gerningsmanden, men han nægter sig stadig skyldig fordi, at han ikke mener, han har gjort noget forkert.
I forhold til identitet kunne ligge en vinkel i aspektet af computerspilsdelen af skrivet, ellers noget med opvæksten og hvordan dette kan påvirke vores liv - han levede med hans mor og søster, moren havde ikke nok overskud til ham.

Biografisk læsning - Skyggen af H. C. Andersen

H.C. Andersen er en dansk forfatter og digter. Han er Danmarks mest populære forfatter, og er også kendt rundt om i verdenen. Han har skrevet flere tekster der henvender sig forskellige aldersgrupper. Han er født i Odense d. 2 april 1805, og døde i august 1875. H. C. Andersen har skrevet eventyr, rejseskildringer og erindringsværker. Hans eventyr flytter synsvinklen fra de vedtagne, men også indskrænkede, normer for hvordan mennesker opfatter verden til en position hinsides selvtilstrækkeligheden. Hans Christian Andersens eventyr og historier overskrider det tidsbundne og det personlige. Hans Christian Andersen har skabt fortællinger som taler til læsere på tværs af planeten i forskellige aldersgrupper. Fortællingerne er blevet udgivet på flere forskellige sprog. Disse historier og fortællinger lever stadig videre efter 125år på bagen. I hans novelle ’Skyggen’ som handler om den lærde mand og hans skygge. Manden rejser ud i verdenen for at opleve andre lande og møde andre folkeslag, og hans skygge følger ham. Men en dag bliver skyggen væk fra manden og kommer ikke tilbage.

I forhold til biografisk læsning, har den lærde man træk som minder om H. C. Andersen selv, f.eks. det at være social akavet, og blive udelukket, bl.a. fra poesien og balletskolen. Derudover ville han gerne skrive om det ’gode, skønne og sande’ og samtidig ville han gerne opnå rigdom og berømmelse (begær) som skyggen.

Denne historie kan underforstået handle om: En far og en søn. Eksempel: s. 4 linje 18-20 ”... det ved De nok, har fra barnsben trådt i deres fodspor. Så snart De fandt, jeg var moden til at gå alene ud i verden, gik jeg min egen vej.” Eftersom H. C. Andersen er meget selvbiografisk, skulle han have haft en søn, som han ikke har. Sønnen skulle have forrådt ham, eller også forrådte han sin egen far. Det kan også være, at hans far døde af en sygdom, og at HCA simpelthen bare gav op, fordi han kunne se, det var håbløst at prøve. Jeg tror ikke det skal tolkes sådan, at han forrådte hans egen far.