Ondskabsbegrebet benyttes i flere sammenhænge - heriblandt om nordmanden Anders Breivik der påstemples dette efter massakren på Utøya. En artikel der bearbejder ondskabsbegrebet i sammenhæng med Breivik hedder ”Breivik er idealistisk ond”, hvor der er fokus på hvordan en tanke i sig selv ikke kan være ond hvis den forbindes med fornuftig ideologi og dermed tale om idealistisk ondskab.
I sammenhæng med artiklen kan vi
derfor diskutere hvorvidt der overhovedet forekommer onde tanker - hvorvidt
dæmonisk ondskab overhovedet findes eller kun forekommer i fiktionen. Det er
sandt de fleste ser Breivik som ond, men andre ser måske pointen i hans
ideologi. På samme måde som andre kan se en del af vores tanker og handlinger
som onde, hvor vi måske ser noget helt andet. Så forekommer ondskab
overhovedet? Eller er det ikke blot et stempel vi benytter for at legitimere ugerninger?
Begrebet ondskab påstemples
derudover aldrig os selv - vi anser aldrig os selv som onde, men tvivler ikke
med at dehumanisere andre og skabe fjender vha. begrebet. Ved at drage dette i
sammenhæng med artiklen om Breivik er der endda mulighed for at takke Breivik
for øjenåbneren. Vi, som vestligt samfund, påstempler muslimer med begrebet ”ondskab”,
men Breivik, en norsk, hvid mand passer ligeledes på begrebet og vores
fjendebillede ændres. Hvad sagen med Breivik kan understrege for os mennesker
er blot at ondskab er en konstant i verden, der er forskellig for alle, som vi hverken kan opspore, udrydde
eller plastre på andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.