torsdag den 6. april 2017

I et debatindlæg fra Information diskuteres der, om hvorvidt man kan placere Andres Breivik i kategorien "dæmonisk ondskab", da de tanker han havde bag tragedien synes at være styret af hans politiske holdning og ideologi, og tilhører nok snarere kategorien "idealistisk ondskab", eftersom han også erkendte, at han var skyldig men ikke så det forkerte i hans egne handlinger - noget som også kan sammenlignes med nazisterne under anden verdenskrig.

onsdag den 5. april 2017

Blogindlæg - Breivik er idealistisk ond


Ondskabsbegrebet benyttes i flere sammenhænge - heriblandt om nordmanden Anders Breivik der påstemples dette efter massakren på Utøya. En artikel der bearbejder ondskabsbegrebet i sammenhæng med Breivik hedder ”Breivik er idealistisk ond”, hvor der er fokus på hvordan en tanke i sig selv ikke kan være ond hvis den forbindes med fornuftig ideologi og dermed tale om idealistisk ondskab.

I sammenhæng med artiklen kan vi derfor diskutere hvorvidt der overhovedet forekommer onde tanker - hvorvidt dæmonisk ondskab overhovedet findes eller kun forekommer i fiktionen. Det er sandt de fleste ser Breivik som ond, men andre ser måske pointen i hans ideologi. På samme måde som andre kan se en del af vores tanker og handlinger som onde, hvor vi måske ser noget helt andet. Så forekommer ondskab overhovedet? Eller er det ikke blot et stempel vi benytter for at legitimere ugerninger?

Begrebet ondskab påstemples derudover aldrig os selv - vi anser aldrig os selv som onde, men tvivler ikke med at dehumanisere andre og skabe fjender vha. begrebet. Ved at drage dette i sammenhæng med artiklen om Breivik er der endda mulighed for at takke Breivik for øjenåbneren. Vi, som vestligt samfund, påstempler muslimer med begrebet ”ondskab”, men Breivik, en norsk, hvid mand passer ligeledes på begrebet og vores fjendebillede ændres. Hvad sagen med Breivik kan understrege for os mennesker er blot at ondskab er en konstant i verden, der er forskellig for alle, som vi hverken kan opspore, udrydde eller plastre på andre.

Breivik er idealistisk ond


Debatindlægget "Breivik er idealistisk ond" handler om Anders Breicik, som er en norsk højreekstremistisk terrorist og massemoder. Han er blevet dømt for bombning i Oslo og massakre på Utøya d. 22. juli 2011. Debatindlægget sætter spørgsmålstegn ved en norsk journalists holdning til, hvorvidt der er tale om ondskab, når der tales om Breiviks handlinger. Den norske journalist, Tor Bach har helt konkret skrevet: "Det er helt fejlagtigt at sige, at det her er ondskab eller nihilisme. Manden handler fuldstændig fornuftbaseret ud fra sit ideologiske ståsted."

Jeg er fuldkommen og helt igennem uenig. Jeg mener, at der er tale om ondskab! Som debatindlæggets skribent påpeger, så findes der flere forskellige former for ondskaber, og netop den idealistiske ondskab passer efter min mening helt perfekt til Breivik.

"Den idealistiske ondskab, hvor en person gør noget ondt i den tro, at det er godt"

Breivik erkendte, at han var gerningsmanden, men han nægtede sig skyldig, da han inderligt mente, at det han havde gjort var rigtigt - at det var nødvendigt, at han intet gjorde forkert. Jeg ville mene, at han passer rimelig godt ind i den idealistiske ondskabs bås, ville du ikke?